Det kan være svært at komme rundt i og udenfor kommunen, når man ikke ejer en bil. Borgerne i Norddjurs Kommune er trætte af få afgange, ventetid på Flexbus og busskifte.

Vivild Borger og Handel har været i dialog med byrådet i Norddjurs Kommune. De har indsamlet 1227 underskrifter, som bevis på, at borgerne uden bil oplever det svært at komme rundt i kommunen

Af Sarah Sabir

Siden de regionale besparelser på busser trådte i kraft pr. 1. april 2019, har Norddjurs Kommune været ansvarlige at finansiere de ruter, som Region Midtjylland har måttet spare væk. For hele Djursland er der tale om en nettobesparelse 14,3 millioner kroner. Det har betydet, at rute 213, 120 og rute 351 ikke længere finansieres af regionen. 

De massive besparelser og rutenedlæggelser har betydet, at selvom ruterne stadig er oppe at køre, er de enten blevet forkortet distancemæssigt eller har fået færre afgange om dagen. Det har skabt komplikationer for borgerne ude i de mindre byer i Norddjurs Kommune, som har brug for nemt at kunne komme ind til blandt andet Randers og Grenaa. 

Derfor har borgerforeningen i Vivild, Vivild Borger og Handel, været ude at indsamle underskrifter, for at lægge pres på byrådet. 

Formand for borgerforeningen, Frederik Bak, samt to bestyrelsesmedlemmerne blev derfor inviteret til dialog møde i byrådets Miljø- og Teknikudvalget den 27. januar, for at drøfte sagen og gøre opmærksom på de reelle problemer, det skaber for borgerne. 

”De prøvede at fremhæve flexbusser, som skulle gøre det nemmere for borgerne at komme rundt, problemet er bare at Flexbus’ ankomst kan variere fra 0-15 minutter efter det aftalte tidspunkt, og sådan en forsinkelse på 15 minutter har gjort, at man i praksis ikke kan være sikker på at nå den tilkoblende bus,” siger formand for Vivild Borger og Handel, Frederik Bak.

Flere busser til juni

Beboerne i Norddjurs Kommune behøver dog ikke se langt efter den første løsning på de manglende busser på vejene. Jens Meilvang, formand for Miljø- og Teknikudvalget, oplyser, at Trafikplan Djursland, som træder i kraft pr. juni 2020, har opprioriteret især uddannelsesruterne, så de unge har bedre mulighed for at pendle mellem skole og hjem.

”Nu var der blandt andet store problemer med uddannelsesruterne, både til Grenaa og Randers, men i den nye køreplan er det blevet opprioriteret, fordi vi jo gerne vil beholde de unge i Norddjurs Kommune. Jeg er godt med på, at det stadig er en udfordring for de unge at kunne komme ind til byen på weekendsaftener, men vi har valgt at prioritere skoletransporten højere i denne omgang,” siger Jens Meilvang.

2018 var et godt år for billetsalget af dansk producerede film

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske biografer i langt højere grad foreviser amerikansk producerede spillefilm. Se det interaktive blok- og stablet diagram nedenunder for udviklingen gennem årene

De ældre kommer hyppigere til skade på elcyklen sammenlignet med de unge. Ældre Sagen og Rådet for Sikker Trafik er indgået i et samarbejde, der skal hjælpe de ældre til et mere sikkert liv på elcyklen.

Af Sarah Sabir

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at især de ældre fra alderen 55 år og opefter dominerer andelen af uheld på elcykel. Rådet for Sikker Trafik er opmærksomme på tendensen og ved også, hvad der skal til, for at mindske uheldene. 

”Vi kan se at mange af ulykkerne er forårsaget af, at de mister balancen ved på- og afstigning, derfor er det at vi bl.a. anbefaler den ældre aldersgruppe at vælge en elcykel med lav indstigning, så de ikke skal svinge benet over cyklen, for at komme på og af,” siger Pernille Ehlers, chefkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

Når kroppen ældes, svækkes balanceevnen, muskelstyrken og reaktionsevnen. Og disse ting har betydning for de ældres sikkerhed på elcyklen. Ældre Sagen har også fokus på dette. Derfor afholder deres lokalafdelinger kurser i hele landet, som har til formål at rådgive de ældre inden de går ud og køber en elcykel.

”Vi giver dem noget information om hvad elcyklen kan og hvad man skal være opmærksom på, men kurserne også til for at få skilt fårene fra flokken, som ikke er i stand til at køre på en elcykel.

Vores rådgivere er blevet dygtigere til at spotte dem, der måske ikke bør køre på elcykel og fraråde dem at købe en, simpelthen på grund af, at det ikke sikkerhedsmæssigt ville være forsvarligt,” siger Søren Høyer, seniorkonsulent hos Ældre Sagen.

Billister regner ikke med den hurtige fart 

Enkeltulykker fylder kun lidt over halvdelen af uheldende på elcykel for aldersgrupperne 55-64 og 65-74 år. Det betyder samtidig at andelen af ulykker der involverer mere end ét transportmiddel er høj. Og det er der en forklaring på. Pernille Ehlers fortæller, at det som oftest skyldes, at bilerne ikke kan vurdere farten på cyklisten i spejlene. 

”Som billist skal man være meget opmærksom på, hvis man ser en ældre kvinde eller mand på cykel. Billisten kan automatisk komme til at tænke ’de kører ikke ret hurtigt’, men det kan de altså godt! Så det gælder om at man som billist er meget opmærksom og orienterer sig, ligesom cyklister også skal huske at den nødvendige tid på at orientere sig i trafikken.”

Det er fem år siden, Sarah Flint sprang ud som aseksuel. Intimitet og fysisk kontakt med de mennesker hun holder af, er stadig vigtigt for hende. Hun har bare ikke lyst til sex.

Tekst og billede af Sarah Sabir

Foran et hvidt 4-værelses hus i Hjørring holder der en blå Peugeot 108. Den tager Sarah, når hun kører til Dybvad for at arbejde. Hun er beklædningsansvarlig på et vaskeri der. Egentlig er hun uddannet boghandler, men som hun selv siger, så er det en uddøende branche. Inde i huset står skoene på række under jakkerne, der hænger på knagen. Køkkenets to parallelle moduler, leder hen til et spisebord og sofaarrangement. I stuen er væggene prydet med indrammede familiebilleder.

Sarah bor alene i huset og det er hun glad for. Hun har det hun skal bruge. Lige nu er hun tilfreds med livet, det har nemlig ikke altid været sådan, fortæller hun. 

I Sarahs teenageår fylder sex og seksualitet meget hos hende. Hun er fascineret af det og har mange tanker om det. Hun må bare prøve det. Og da hun bliver 16 år, byder muligheden sig.

”Jeg var meget spændt på at have sex første gang, fordi de ting man læser og hører, lægger op til, at det bare skulle være helt fantastisk. Og så fik jeg chancen for at have sex da jeg var 16. Vi var nøgne, men da det kom til stykket, kunne jeg ikke.”

”Nej, der er ikke noget galt med dig”

I dag er Sarah Flint 31 år og har meget mere ro i livet. Men sådan var det ikke i hendes 20’ere. En lang, sej kamp er det, hun beskriver som sin vej til at finde ud af og finde ro i sin seksualitet. 

 Som 21-årig springer Sarah ud som biseksuel. Hendes konklusion er, at siden hun ikke føler en specifik tiltrækning til det ene eller det andet køn, må hun jo være biseksuel. Som 22-årig flytter Sarah ind på et kollegie i Bjerringbro. Hun er på det tidspunkt stadig jomfru, som hendes bedste kammarat på kollegiet finder ud af, og begynder at joke med. Det reagerer Sarah på.

”Så fordi jeg er stædig og trodsig, så skulle jeg da lige have noget sex åbenbart, jeg skulle bare have det lort overstået. Så jeg har så sex med on-off i en måned med min nabo på kollegiet.”

Efter en måned stopper Sarah den seksuelle relation med naboen på kollegiet. Hun snakker efterfølgende med kammeraten, om hendes oplevelser med den mandlige nabo. 

“Altså sex siger mig virkelig ingenting. Jeg føler intet. Det er bare en handling. Jeg kunne lige så godt stå og folde tøj.”

Efter snakken med kammeraten stopper Sarah med at have sex, og tanken om aseksualitet dukker op.

” Men det var ikke noget jeg var, synes jeg ikke. Det var ikke noget jeg skulle være.” fortæller hun.

Selvom hun prøver at pakke tanken langt væk, sniger den sig alligevel tilbage i Sarahs hoved. Hun er nødt til at tage stilling til den eller snakke højt om den. Sarah vælger at gå med tankerne i to år for sig selv. Efter hun har vænnet sig til tanken og accepteret det, kommer hun en dag hjem til sine forældre. Hun sætter sig ned og fortæller sin mor, hvad hun har gået og grublet over.

” Jeg siger til hende: ’Jeg tror jeg måske er aseksuel.’ Og så kom hun med den samme konklusion, som jeg selv var kommet med tidligere: ’Nej der er ikke noget galt med dig.’ Siger hun, som om det at være aseksuel var at være i stykker. Og det var jo også den tanke jeg havde til at starte med.”

I dag, cirka fem år efter hun er sprunget ud, er Sarah fuldstændig afklaret med sin seksualitet. Hun fortæller selv hun har det godt og er et godt sted i livet.  

”Min mor er nogle gange bange for, at jeg er ensom, hvilket også er grunden til hun så gerne vil have jeg er ’normal’, hvis man kan kalde det det. Men det der hetero-normative liv der, det er ikke lige mig.” Siger Sarah og griner ad sig selv.

Kærlighed og sex behøver ikke hænge sammen

Som aseksuel kan det være svært at indlede et forhold med andre ikke-aseksuelle, fordi der oftest er en forventning om, at man forholdsvist hurtigt inde i forholdet, skal have seksuel kontakt.

Michelle Kaptain er autoriseret psykolog og arbejder på afsnittet Sexologisk Klinik på Aalborg Universitetshospital. Hendes arbejde består i at hjælpe enlige og par med seksuelle problemstillinger. Men aseksuelle ser de sjældent i klinikken, netop fordi, de ikke har et ønske om at finde eller udleve den seksuelle lyst. Dog kan mange romantiskorienterede aseksuelle stadig være interesseret i at finde en partner. Men det kan være svært i et samfund, der som udgangspunkt ser, at der skal være sex tilstede for at kunne betegne det som en romantisk relation. 

”Jeg tror, der er mange, der føler et pres for at skulle være seksuelt sammen med deres partner eller med én de er glade for. De føler måske et pres om at gøre nogle ting, som er udover deres egen grænse. Jeg synes, det er vigtigt, at man lytter til sin egen grænse, og at man ikke føler, at man skal gøre noget seksuelt for at holde på personen, man er interesseret i.” Siger Michelle Kaptain.

Det kan imidlertid være svært for aseksuelle at undgå følelsen af det seksuelle pres, når man påbegynder en romantisk relation til en person, som ikke er aseksuel. Michelle Kaptain mener dog, at der i dag er bedre muligheder for at italesætte problemstillingen og finde romantiske relationer, der ikke har en forventning om sex.

”Vi lever i en tid, hvor man kan gå på internettet og møde andre, der også er aseksuelle, og dermed opleve at få et kæresteforhold, hvor der ikke er noget pres om sex.” 

Sarahs seksualitet forhindrer hende ikke i at vise sin kærlighed

I Sindal, godt 14 kilometer fra Hjørring er Sarah vokset op med sine to yngre søstre. I hjemmet er der kærlighed, også selvom det ikke siges med ord.

”Mine forældre er ikke typerne der siger ’jeg elsker dig’. De viser det bare på en lidt anden måde. For eksempel når min far spørger, om jeg nu har husket at få vinterdæk på bilen, eller når min mor ud af det blå har købt en lille ting til mig.”

Og på den samme måde udtrykker Sarah også sin kærlighed til de mennesker, hun holder af. Den fysiske kontakt er vigtigt for hende. Et kram eller en kærlig hånd på skulderen og blandt andet en af de måder, hun viser folk, at hun kerer sig om dem. 

Det kommer også til udtryk, når hun er sammen med sin bedste veninde, Katrine. De har kendt hinanden i 12 år og er uadskillelige. Dengang blev Sarah faktisk forelsket i hende. Det er hun ikke længere, men de har snakket om det, og det har kun styrket forholdet, at de har kunnet være så åbne og ligefrem. 

”Vi har lyst til at tilbringe resten af vores liv sammen, og det synes jeg er meget intimt. Når hun ikke længere har børn i huset, har vi planer om at købe et hus sammen.” 

Sarah og Katrine er ikke kærester. Og de gange Sarah har præsenteret ideen for sine andre venner og familie, forstår de det ikke rigtigt. 

”To mennesker der kender hinanden ud og ind, det ville jeg kalde et venskab. Men er der noget galt i at være sammen med sin ven? Altså at ville tilbringe resten af livet sammen med en ven?” Spørger hun ledende.

Sarahs seksualitet er ikke herre over måden, hun viser sin kærlighed på.  Selvom hun sagtens kan se, at sex kan være en måde at udvise kærlighed og intimitet på, nævner hun også, at det samme kan kys, kram og at holde i hånden være.

Og så er der også alt det, man kan vise, ved måden man behandler hinanden på. Her nævner hun, at hensyntagen kan være en måde at vise kærlighed på, for eksempel at have den anden i tankerne når man planlægger aftaler. For Sarah, hænger hendes seksualitet ikke sammen med hendes opfattelse af kærlighed.

” Set i mine øjne, jeg vil da håbe det er det samme i alles øjne, er kærlighed for mig, to personer, der stoler på hinanden, der vil hinanden, vokser sammen og er villige til at lære af hinanden”

Fakta om romantisk og seksuel orientering

Ens romantiske orientering beskriver éts vedvarende romantiske tiltrækningsmønster baseret på, hvem man forelsker sig i og bliver romantisk tiltrukket af.

Éns seksuelle orientering beskriver éns vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man ønsker seksuel kontakt med og bliver seksuelt tiltrukket af.

For de fleste hænger romantisk og seksuel orientering sammen. Men for nogle, herunder aseksuelle, er det ikke tilfældet, da størstedelen af aseksuelle ikke ønsker seksuel kontakt med nogen. Aseksuelle kan derimod stadig have ønsket om romantisk kontakt til andre. 

Krydsorientering er et begreb, der bruges om de personer, hvis seksuelle og romantiske orientering ikke hænger sammen. Selvom romantisk orienterede aseksuelle i princippet har to orienteringer, anses de ikke for at hører ind under begrebet, fordi de ikke oplever seksuel tiltrækning overhovedet.

Kilde: www.lgbt.dk  

D. 20. november en onsdag morgen er et ungt kærestepar mødt op med hver deres forsvarer i Randers Byret. Kæresteparret fra Randers er i alt tiltalt for 29 forhold, der blandt andet dækker over videresalg af kokain, indbrudstyveri, hæleri af særlig grov beskaffenhed, forsikringssvindel og kørsel med THC i blodet.

Den kvindelige tiltalte er mødt op til tiden og sidder ved siden af sin forsvarer, som også er en kvinde. Klokken er 8:57 og kæresten, som er tiltalt for flest af de 29 forhold, er ikke dukket op endnu. Hun begynder at græde. Klokken er nu 9:04 og dørene bliver åbnet. Tiltalte eskorteres ind i retslokalet af to politimænd. Hans forsvarer nikker til ham og de udveksler kort et par ord, inden han sætter sig ned. 

Den 25-årige mand erkender sig skyldig i 25 af forholdene og er villig til at afgive forklaring til anklager. Hans kæreste, en 22-årig kvinde, er tiltalt for otte forhold og nægter sig skyldig i syv af dem, men er også villig til at afgive forklaring.

Politiet fandt designervarer i lejligheden 

Den 16. januar i år ransagede politiet kæresteparrets lejlighed. Her fandt de blandt andet 143,5 g kokain til en værdi af 72.900 kroner, 1,8 g MDMA og hash til eget forbrug, designermøbler, Kay Bojesen figurer, Rolex-ure, Royal Copenhagen stel og en B&O højttaler. Alt sammen tyvekoster fra diverse indbrud som strakte sig fra 2016 til 2019 og omfatter en lang række jyske byer.

Under ransagningen blev deres mobiltelefoner også konfiskeret. Her fandt politiet screenshots af salgsopstillinger på de huse, der var blevet brudt ind i og stjålet fra. De fandt også screenshots fra samtaler med købere, der var interesserede i de hælervarer, der var blevet sat til salg på Facebook Marketplace gennem kvindens Facebook profil.

Ikke tid til et arbejde

Forklaringen på, hvor de havde de dyre designervarer fra er simpel: ”Det har jeg købt på nettet”, siger den anklagede mand. Men han kan ikke fremvise kvitteringer på noget af det. Den 25-årige siger, at han jo har købt tingene brugt. Anklager prøver at finde ud af, hvad han har levet af. Han er ikke under uddannelse. Han er heller ikke på offentlig forsørgelse. På spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte arbejder, svarer han nej. Han siger, at han ikke har tid til det. 

Da det bliver hendes tur til at afgive forklaring, spørger anklager ind til, om hun vidste, hvor de dyre møbler og Kaj Bojesen figurer var fra. Hun svarer, at han havde købt dem på nettet. Under forklaringen kommer det frem, at hun aldrig undrede sig over, at der den ene uge ville være en dyr designerstol i lejligheden, og at den et par uger senere ville være væk igen. Nogle gange fik hun besked på at sælge de ting, der var dukket op i lejligheden. For eksempel et sæt Globalknive á henholdsvis fem og syv enheder. Det seneste år har de kun haft én officiel indtægt. Hendes job på en pitabar i Randers som gav lige lidt over 6000 kr. udbetalt om måneden. 

Begge har haft et misbrug

Under kæresteparrets forklaringer finder man ud af, at de begge har haft et misbrug. Hun kom ud af sit MDMA-misbrug for et par år siden. I hele den periode indbruddene var fundet sted, havde han et hash- og MDMA-misbrug. I et forsøg på at formildne omstændighederne, spørger forsvareren ind til hans tilstand dengang. Tiltalte beskriver tiden under det massive misbrug som meget dårlig.

Torsdag skal der ske vidneforklaring og domsafsigelse sker fredag.

Det er knap et år siden, Marie Højmark kom ud af et 3-årigt altødelæggende forhold. Psykisk vold og senere hen også fysisk vold optrådte i forholdet. Ekskæresten Mads isolerede Marie mere og mere fra hendes omgangskreds.

Af Sarah Sabir

Ved spisebordet i køkkenet sidder Marie under skråvinduet. Lyset falder ind på hendes ansigts og fremhæver et par hasselnøddebrune øjne indrammet af den sorte eyeliner.  Et let brunligt brillestel hviler sikkert på næseryggen. En skjorte med imiterede broderidetaljer i samme farve som en moden ferskens frugtkød, falder i folder ned over Maries skuldre.Marie kigger ud ad vinduet. Så kigger hun ned i koppen med te.

”Han havde ret i alting, og jeg skulle egentlig bare makke ret.” Fortæller hun om ekskæresten Mads. 

Et par måneder inde i forholdet begynder tegn på negativ social kontrol at vise sig. Det rammer Mads hårdt, da han finder ud af at Marie har haft fyre før ham. Han beskylder hende for at være utro. Og når de ikke er sammen, bombarderer han hende med beskeder. 

Beskeder som ”jeg hader dig” og ”du er en luder” tikker ind på Maries mobil. Hun bliver såret, forvirret og ked af det. Hun ringer ham op, men han har slukket sin mobil med vilje, så hun ikke kan få fat på ham. Efter nogle timer hører hun fra ham igen.

”Ej, undskyld jeg overreagerede.” står der i en SMS fra ham.

Den usynlige vold

I starten af deres forhold er hun, som hun selv siger, på en lyserød sky. Efter fire dates bliver de kærester.

”Han var simpelthen helt fantastisk, og jeg fik det virkelig godt, når jeg var sammen med ham.”

Mads er betænksom. Han køber gaver til hende og skriver små, søde godmorgen- og godnatbeskeder. Og så er han god til at lytte. Marie og Mads matchede på datingappen Tinder d. 30. september 2015, og hurtigt begyndte de at skrive mange beskeder til hinanden. 

Fem måneder efter deres første date flytter de sammen i en lejlighed på Silkeborgvej i Aarhus. I dag kan Marie godt se, at det var hurtigt at flytte sammen med en mand, hun havde kendt i fem måneder. Forholdet udvikler sig, og det gør den psykiske vold også. 

”Han syntes, jeg så mine forældre for tit. Og han begyndte at fremstille mine veninder, som om de pressede mig til ting og var uærlige overfor mig”

Mads’ opførsel passer ind i det, der kaldes ”voldsspiralen”, som viser, hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret. 

Hans forvrængede syn på normalen i et forhold viste sig blandt andet ved, at han havde seksuelle forhold til andre kvinder, mens han var sammen med Marie. Og hun vidste det godt. Han havde manipuleret hende til at tænke, at det var i orden, og hvis hun ikke kunne godtage det, ville han gå fra hende.

”Hvorfor slog du ikke bare op?”

Mads er god til at skjule sine grumme sider. Han sætter en facade op, der gør, at Maries venner og familie ikke gennemskuer, hvad der sker i forholdet. Kontrol er vigtigt for Mads. Nu bestemmer han pludselig ting som, hvor hun må tage hen, hvem hun må være sammen med, og hvad hun må og ikke må sige, når de er på besøg hos hendes forældre.

”Til sidst i forholdet kunne han bare kigge på mig og ryste på hovedet, og så vidste jeg, at jeg skulle holde min mund.”

Gennem den sociale kontrol kunne Mads sno sig dybt ind i Maries psyke og plante usunde tanker og følelser som skyld og skam. En dag kommer Marie hjem efter at have handlet ind, men hun har ikke købt det rigtige, mener Mads. Han skælder hende ud, for ”det var spild af penge.”

Efter seks måneders parforhold leder den psykiske vold også til fysisk vold. Han manipulerer hende til at tro, at når voldsepisoderne opstår, er det hendes skyld. Det er hende, der provokerer ham og dermed også hende, der skal sige undskyld. 

Efter enden på deres forhold, har Marie flere gange fået kommentaren: ”Hvorfor slog du ikke bare op?”

At Marie efter voldsepisoden ikke bare skyndte sig at gøre det forbi med Mads, skyldtes at hun stadig kunne se alle hans gode kvaliteter, og håbede at det bare var en periode, de skulle igennem. Marie forklarer at hun dengang klyngede sig til håbet om, at han ville blive bedre og behandle hende bedre. Hun håbede på en fremtid med ham.

”Han var betænksom og fik mig til at føle mig tryg og elsket. Han begyndte også at snakke om at stifte familie, og selvom jeg jo overhovedet ikke var dér endnu, var det stadig rart at høre.”

Stalking medførte PTSD 

Tre år senere bryder Marie ud af forholdet, og hun flytter, men Mads bliver ved med at chikanere hende. 40 opkald om dagen, SMS’er, Facebook-beskeder, e-mails, beskeder via MobilePay. Hun blokerer ham samtlige steder, men hun glemmer at gøre sig usynlig på Snapchats kort-funktion. Her finder han hendes adresse og lægger nu sedler og gaver ude foran døren. Nogle gange opsøger han hende også i beruset tilstand, og hun må ringe til politiet, for at få ham fjernet. I dag har hun hemmelig adresse.

Mads’ massive stalking fører til at Maries krop går i fuldt alarmberedskab. En dag får hun et opkald fra sin roomie: ” Mads lige har været her.” Og så er Marie nødt til at tage en anden vej hjem, for at være sikker på at undgå ham. 

Den konstante frygt for at rende ind i ham medvirker, at hun får flashbacks, når hun er ude at handle ind. En voldsepisode spiller sig ud inde i hendes hoved. Hendes krop går i stå. Træk vejret, træk vejret. 

Det er snart et år siden, Marie kom ud af forholdet. I august begyndte Marie forløbet hos sin psykolog. Sammen med psykologen er Maries PTSD blevet mildnet, og det er nu halvanden måned siden, Marie sidst havde et flashback. De næste sessioner vil have fokus på genopbygning af Maries selvværd. 

En forklaring, ikke en undskyldning

Mads og Marie var hinandens første kærester. Og netop det aspekt har haft indflydelse på hendes opfattelse af, hvordan et forhold bør være. Hun havde aldrig prøvet det før. De havde aldrig prøvet det før. Gennem isolation, skyld og nedbrydning af Maries selvværd, havde han gjort hende afhængig af ham.

”Jeg følte mig grim, uintelligent, evneløs og ude af stand til at tage vare på mig selv. Han fik mig til at føle, at jeg ikke var noget som helst uden ham.”

Med en blød, nærmest medlidende, stemme, fortæller hun, hvordan Mads i sin barndom er blevet udsat for både psykisk og fysisk vold fra begge forældre. Og Marie kan godt se parallellerne mellem ekskærestens opvækst og hans opførsel i deres parforhold. 

”Det har forklaret det.” Siger hun med tryk på ordet ’forklaret’. ”Men det er ikke en undskyldning for at gøre det.” 

Fakta om voldsspiralen fra Danner.dk
Modellen forklarer, hvordan vold påvirker den voldsudsatte over tid, og hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da den langsomt bliver en del af deres hverdag. Voldelige forhold begynder ofte med en stærk følelse af kærlighed og forelskelse. Volden kommer som regel først ind i forholdet efter et stykke tid og vokser derefter støt. Grænserne for det normale skubbes gradvist. Voldens alvorsgrad og frekvens øges typisk, og den voldsudsatte begynder ofte at føle sig delvist eller fuldt ansvarlig for volden eller føle, at den er berettiget. Forholdet skifter hele tiden mellem kærlighed og vold, hvilket bidrager til den udsattes forvirring og manglende dømmekraft. Forståelse af, hvordan volden typisk eskalerer i en negativ spiral, gør det lettere at forstå, hvorfor det kan være svært at forlade udøveren. Vold bliver gradvist normen. 

Ole Hansen, 75 år, ror i Norsminde Kajakklub. I klubben går både mænd og kvinder, der, ligesom Ole, nyder at tilbringe tid på vandet. Omdrejningspunktet i klubben er naturoplevelser og samtalen med hinanden.

Foto og tekst af Sarah Sabir

”Jeg ror så at sige altid sammen med nogen. Det er ikke fordi jeg er bange for at ro alene, det har jeg ingen frygt for. Jeg kan godt klare mig. Men det er det at være sammen med nogen i det rum, vi går ind i, når vi er på vandet.”

Søndag formiddag er der fællesroning i kajakklubben. Her ror Ole ofte med Hans, Niels og Vibeke. Ole beskriver selv kajakklubben i Norsminde som en ’hyggeklub.’ I klubben oplever de nye folk komme til, fordi de har spottet Ole og de andre ude på vandet, og gerne vil være en del af det hyggelige fællesskab. Ja, og så er der også bare de unge, der kommer til Norsminde Kajakklub, fordi de her hurtigere kan få taget kajakbevis end inde i byen. Når de så har beviset i hånden, smutter de igen. Imens har Ole og de andre nået at få flere oplevelser sammen.

Ole Hansen bor i Mårslet, som ligger 10 minutter fra Norsminde. Han har ikke altid boet i Mårslet, men det har alligevel i 14 år været hans hjem. Igennem årene har Ole blandt andet boet i Kaliningrad i Rusland, på Grønland samt en god håndfuld byer i det danske rige. Han beskriver sig selv som rodløs.

I Norsminde Kajakklub ror de turkajak. Turkajakken er ca. 10 kg lettere end havkajakken og er dermed også hurtigere. Den kan i modsætning til havkajakken ikke klare høj bølgegang. Turkajakken bruges oftest til dagsture, fordi den ikke har plads til særlig meget oppakning.

Vandet har ånd

Ole har hele fem uddannelser, heriblandt er han uddannet humanøkolog. Det er blandt andet gennem det, at han er blevet optaget af natur og liv i sammenhæng med hinanden. Især vandet har altid betaget ham. 

”Det er liv, der i virkeligheden binder det hele sammen. Schelling, en tysk filosof, siger det i midten af 1850’erne. Han siger at ånden sover i stenen, slumrer i planten, vågner i dyret, og udfolder sig i mennesket. Det går op for mig, mere og mere, hvor meget ånd, der er i naturen. Og jeg ser det hver gang, jeg er på vandet. Jeg tror vandet har bevidsthed, såvel som både stenen, planten og dyret har.”

Det var et par bekendtskaber, som også bor i området, der puffede til Ole og spurgte, om han nu ikke snart skulle med ud at ro igen. Det var fire år siden. Nu kommer Ole til Norsminde cirka to gange ugentlig for at ro. Men roning er ikke nyt for ham, for Ole har roet siden han var 14 år. Dengang var der dog tale om baglænsroning i en single sculler, en smal kaproningsbåd med åregang placeret på rigger uden for bådens bord – en outrigger.

Oplevelser på vandet giver noget at være fælles om

I Norsminde Kajakklub er de fælles om det, de oplever på turen, og der er en rød tråd i fællestrækkene hos Ole og de andre: Livet i naturen fascinerer dem.

”Lige netop i klubben i Norsminde møder du nogle mennesker, om end de ikke ligner dig selv, er der i hvert fald nogle krydspunkter i vores møde med hinanden, som er fælles. Det er for eksempel glæden over sælen, der stikker hovedet op af vandet og siger hej, eller marsvinet som følger lidt med på turen.”

De fleste af klubbens medlemmer er i aldersgruppen 50+. De kommer der ikke for at sætte ny personlig rekord eller for at blive store og stærke.

”Det er ikke folk, der med blod i øjnene absolut skal ro fra hinanden eller ud og: ’nu skal vi virkelig komme hjem med styrkede armkræfter.’ Der er slet ikke det ræs i klubben. Det er nydelse, man går efter først og fremmest.”

Ikke to ture er ens

Naturoplevelser har Ole fået masser af ude på vandet. Han fortæller, at hvis bare du holder øjnene åbne, vil der altid være noget nyt på turen, du ikke har oplevet før. Og så kommer han i tanke om noget der skete for ham på en tur forleden dag.

”Vi lå ca. 175 meter fra kysten og så kommer det her store dyr bare imod os. Og vi tænkte: ’hvad pokker var det?’ Jeg er jeg ret overbevist om at, hvis det ikke var en spækhugger, så var det en tun på 600-700 kg vi så. Den kom lige imod os.”

Og selvom han måske ikke støder på en havørn, en sæl eller et marsvin, hver gang, så nyder han turen på vandet lige meget, netop fordi ingen ture er ens. 

”Der sker altid noget på sådan en tur, hvis man bare ser godt efter.”

At Ole vil fortsætte med at komme i Norsminde Kajakklub så længe han er bosat i Mårslet, er der ingen tvivl om. Han smiler og pointerer, at så længe han har kræfterne til at ro, ser han ingen grund til at stoppe. 

Korrektur af Simon B. Porse

For Charlie er cosplay mere end bare udklædning og optræden. I miljøet føler hun sig tryg og har dannet tætte venskaber.

Se teaser her: https://www.youtube.com/watch?v=qNlzoKDAPOY