Det er fem år siden, Sarah Flint sprang ud som aseksuel. Intimitet og fysisk kontakt med de mennesker hun holder af, er stadig vigtigt for hende. Hun har bare ikke lyst til sex.

Tekst og billede af Sarah Sabir

Foran et hvidt 4-værelses hus i Hjørring holder der en blå Peugeot 108. Den tager Sarah, når hun kører til Dybvad for at arbejde. Hun er beklædningsansvarlig på et vaskeri der. Egentlig er hun uddannet boghandler, men som hun selv siger, så er det en uddøende branche. Inde i huset står skoene på række under jakkerne, der hænger på knagen. Køkkenets to parallelle moduler, leder hen til et spisebord og sofaarrangement. I stuen er væggene prydet med indrammede familiebilleder.

Sarah bor alene i huset og det er hun glad for. Hun har det hun skal bruge. Lige nu er hun tilfreds med livet, det har nemlig ikke altid været sådan, fortæller hun. 

I Sarahs teenageår fylder sex og seksualitet meget hos hende. Hun er fascineret af det og har mange tanker om det. Hun må bare prøve det. Og da hun bliver 16 år, byder muligheden sig.

”Jeg var meget spændt på at have sex første gang, fordi de ting man læser og hører, lægger op til, at det bare skulle være helt fantastisk. Og så fik jeg chancen for at have sex da jeg var 16. Vi var nøgne, men da det kom til stykket, kunne jeg ikke.”

”Nej, der er ikke noget galt med dig”

I dag er Sarah Flint 31 år og har meget mere ro i livet. Men sådan var det ikke i hendes 20’ere. En lang, sej kamp er det, hun beskriver som sin vej til at finde ud af og finde ro i sin seksualitet. 

 Som 21-årig springer Sarah ud som biseksuel. Hendes konklusion er, at siden hun ikke føler en specifik tiltrækning til det ene eller det andet køn, må hun jo være biseksuel. Som 22-årig flytter Sarah ind på et kollegie i Bjerringbro. Hun er på det tidspunkt stadig jomfru, som hendes bedste kammarat på kollegiet finder ud af, og begynder at joke med. Det reagerer Sarah på.

”Så fordi jeg er stædig og trodsig, så skulle jeg da lige have noget sex åbenbart, jeg skulle bare have det lort overstået. Så jeg har så sex med on-off i en måned med min nabo på kollegiet.”

Efter en måned stopper Sarah den seksuelle relation med naboen på kollegiet. Hun snakker efterfølgende med kammeraten, om hendes oplevelser med den mandlige nabo. 

“Altså sex siger mig virkelig ingenting. Jeg føler intet. Det er bare en handling. Jeg kunne lige så godt stå og folde tøj.”

Efter snakken med kammeraten stopper Sarah med at have sex, og tanken om aseksualitet dukker op.

” Men det var ikke noget jeg var, synes jeg ikke. Det var ikke noget jeg skulle være.” fortæller hun.

Selvom hun prøver at pakke tanken langt væk, sniger den sig alligevel tilbage i Sarahs hoved. Hun er nødt til at tage stilling til den eller snakke højt om den. Sarah vælger at gå med tankerne i to år for sig selv. Efter hun har vænnet sig til tanken og accepteret det, kommer hun en dag hjem til sine forældre. Hun sætter sig ned og fortæller sin mor, hvad hun har gået og grublet over.

” Jeg siger til hende: ’Jeg tror jeg måske er aseksuel.’ Og så kom hun med den samme konklusion, som jeg selv var kommet med tidligere: ’Nej der er ikke noget galt med dig.’ Siger hun, som om det at være aseksuel var at være i stykker. Og det var jo også den tanke jeg havde til at starte med.”

I dag, cirka fem år efter hun er sprunget ud, er Sarah fuldstændig afklaret med sin seksualitet. Hun fortæller selv hun har det godt og er et godt sted i livet.  

”Min mor er nogle gange bange for, at jeg er ensom, hvilket også er grunden til hun så gerne vil have jeg er ’normal’, hvis man kan kalde det det. Men det der hetero-normative liv der, det er ikke lige mig.” Siger Sarah og griner ad sig selv.

Kærlighed og sex behøver ikke hænge sammen

Som aseksuel kan det være svært at indlede et forhold med andre ikke-aseksuelle, fordi der oftest er en forventning om, at man forholdsvist hurtigt inde i forholdet, skal have seksuel kontakt.

Michelle Kaptain er autoriseret psykolog og arbejder på afsnittet Sexologisk Klinik på Aalborg Universitetshospital. Hendes arbejde består i at hjælpe enlige og par med seksuelle problemstillinger. Men aseksuelle ser de sjældent i klinikken, netop fordi, de ikke har et ønske om at finde eller udleve den seksuelle lyst. Dog kan mange romantiskorienterede aseksuelle stadig være interesseret i at finde en partner. Men det kan være svært i et samfund, der som udgangspunkt ser, at der skal være sex tilstede for at kunne betegne det som en romantisk relation. 

”Jeg tror, der er mange, der føler et pres for at skulle være seksuelt sammen med deres partner eller med én de er glade for. De føler måske et pres om at gøre nogle ting, som er udover deres egen grænse. Jeg synes, det er vigtigt, at man lytter til sin egen grænse, og at man ikke føler, at man skal gøre noget seksuelt for at holde på personen, man er interesseret i.” Siger Michelle Kaptain.

Det kan imidlertid være svært for aseksuelle at undgå følelsen af det seksuelle pres, når man påbegynder en romantisk relation til en person, som ikke er aseksuel. Michelle Kaptain mener dog, at der i dag er bedre muligheder for at italesætte problemstillingen og finde romantiske relationer, der ikke har en forventning om sex.

”Vi lever i en tid, hvor man kan gå på internettet og møde andre, der også er aseksuelle, og dermed opleve at få et kæresteforhold, hvor der ikke er noget pres om sex.” 

Sarahs seksualitet forhindrer hende ikke i at vise sin kærlighed

I Sindal, godt 14 kilometer fra Hjørring er Sarah vokset op med sine to yngre søstre. I hjemmet er der kærlighed, også selvom det ikke siges med ord.

”Mine forældre er ikke typerne der siger ’jeg elsker dig’. De viser det bare på en lidt anden måde. For eksempel når min far spørger, om jeg nu har husket at få vinterdæk på bilen, eller når min mor ud af det blå har købt en lille ting til mig.”

Og på den samme måde udtrykker Sarah også sin kærlighed til de mennesker, hun holder af. Den fysiske kontakt er vigtigt for hende. Et kram eller en kærlig hånd på skulderen og blandt andet en af de måder, hun viser folk, at hun kerer sig om dem. 

Det kommer også til udtryk, når hun er sammen med sin bedste veninde, Katrine. De har kendt hinanden i 12 år og er uadskillelige. Dengang blev Sarah faktisk forelsket i hende. Det er hun ikke længere, men de har snakket om det, og det har kun styrket forholdet, at de har kunnet være så åbne og ligefrem. 

”Vi har lyst til at tilbringe resten af vores liv sammen, og det synes jeg er meget intimt. Når hun ikke længere har børn i huset, har vi planer om at købe et hus sammen.” 

Sarah og Katrine er ikke kærester. Og de gange Sarah har præsenteret ideen for sine andre venner og familie, forstår de det ikke rigtigt. 

”To mennesker der kender hinanden ud og ind, det ville jeg kalde et venskab. Men er der noget galt i at være sammen med sin ven? Altså at ville tilbringe resten af livet sammen med en ven?” Spørger hun ledende.

Sarahs seksualitet er ikke herre over måden, hun viser sin kærlighed på.  Selvom hun sagtens kan se, at sex kan være en måde at udvise kærlighed og intimitet på, nævner hun også, at det samme kan kys, kram og at holde i hånden være.

Og så er der også alt det, man kan vise, ved måden man behandler hinanden på. Her nævner hun, at hensyntagen kan være en måde at vise kærlighed på, for eksempel at have den anden i tankerne når man planlægger aftaler. For Sarah, hænger hendes seksualitet ikke sammen med hendes opfattelse af kærlighed.

” Set i mine øjne, jeg vil da håbe det er det samme i alles øjne, er kærlighed for mig, to personer, der stoler på hinanden, der vil hinanden, vokser sammen og er villige til at lære af hinanden”

Fakta om romantisk og seksuel orientering

Ens romantiske orientering beskriver éts vedvarende romantiske tiltrækningsmønster baseret på, hvem man forelsker sig i og bliver romantisk tiltrukket af.

Éns seksuelle orientering beskriver éns vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man ønsker seksuel kontakt med og bliver seksuelt tiltrukket af.

For de fleste hænger romantisk og seksuel orientering sammen. Men for nogle, herunder aseksuelle, er det ikke tilfældet, da størstedelen af aseksuelle ikke ønsker seksuel kontakt med nogen. Aseksuelle kan derimod stadig have ønsket om romantisk kontakt til andre. 

Krydsorientering er et begreb, der bruges om de personer, hvis seksuelle og romantiske orientering ikke hænger sammen. Selvom romantisk orienterede aseksuelle i princippet har to orienteringer, anses de ikke for at hører ind under begrebet, fordi de ikke oplever seksuel tiltrækning overhovedet.

Kilde: www.lgbt.dk