Det er knap et år siden, Marie Højmark kom ud af et 3-årigt altødelæggende forhold. Psykisk vold og senere hen også fysisk vold optrådte i forholdet. Ekskæresten Mads isolerede Marie mere og mere fra hendes omgangskreds.

Af Sarah Sabir

Ved spisebordet i køkkenet sidder Marie under skråvinduet. Lyset falder ind på hendes ansigts og fremhæver et par hasselnøddebrune øjne indrammet af den sorte eyeliner.  Et let brunligt brillestel hviler sikkert på næseryggen. En skjorte med imiterede broderidetaljer i samme farve som en moden ferskens frugtkød, falder i folder ned over Maries skuldre.Marie kigger ud ad vinduet. Så kigger hun ned i koppen med te.

”Han havde ret i alting, og jeg skulle egentlig bare makke ret.” Fortæller hun om ekskæresten Mads. 

Et par måneder inde i forholdet begynder tegn på negativ social kontrol at vise sig. Det rammer Mads hårdt, da han finder ud af at Marie har haft fyre før ham. Han beskylder hende for at være utro. Og når de ikke er sammen, bombarderer han hende med beskeder. 

Beskeder som ”jeg hader dig” og ”du er en luder” tikker ind på Maries mobil. Hun bliver såret, forvirret og ked af det. Hun ringer ham op, men han har slukket sin mobil med vilje, så hun ikke kan få fat på ham. Efter nogle timer hører hun fra ham igen.

”Ej, undskyld jeg overreagerede.” står der i en SMS fra ham.

Den usynlige vold

I starten af deres forhold er hun, som hun selv siger, på en lyserød sky. Efter fire dates bliver de kærester.

”Han var simpelthen helt fantastisk, og jeg fik det virkelig godt, når jeg var sammen med ham.”

Mads er betænksom. Han køber gaver til hende og skriver små, søde godmorgen- og godnatbeskeder. Og så er han god til at lytte. Marie og Mads matchede på datingappen Tinder d. 30. september 2015, og hurtigt begyndte de at skrive mange beskeder til hinanden. 

Fem måneder efter deres første date flytter de sammen i en lejlighed på Silkeborgvej i Aarhus. I dag kan Marie godt se, at det var hurtigt at flytte sammen med en mand, hun havde kendt i fem måneder. Forholdet udvikler sig, og det gør den psykiske vold også. 

”Han syntes, jeg så mine forældre for tit. Og han begyndte at fremstille mine veninder, som om de pressede mig til ting og var uærlige overfor mig”

Mads’ opførsel passer ind i det, der kaldes ”voldsspiralen”, som viser, hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret. 

Hans forvrængede syn på normalen i et forhold viste sig blandt andet ved, at han havde seksuelle forhold til andre kvinder, mens han var sammen med Marie. Og hun vidste det godt. Han havde manipuleret hende til at tænke, at det var i orden, og hvis hun ikke kunne godtage det, ville han gå fra hende.

”Hvorfor slog du ikke bare op?”

Mads er god til at skjule sine grumme sider. Han sætter en facade op, der gør, at Maries venner og familie ikke gennemskuer, hvad der sker i forholdet. Kontrol er vigtigt for Mads. Nu bestemmer han pludselig ting som, hvor hun må tage hen, hvem hun må være sammen med, og hvad hun må og ikke må sige, når de er på besøg hos hendes forældre.

”Til sidst i forholdet kunne han bare kigge på mig og ryste på hovedet, og så vidste jeg, at jeg skulle holde min mund.”

Gennem den sociale kontrol kunne Mads sno sig dybt ind i Maries psyke og plante usunde tanker og følelser som skyld og skam. En dag kommer Marie hjem efter at have handlet ind, men hun har ikke købt det rigtige, mener Mads. Han skælder hende ud, for ”det var spild af penge.”

Efter seks måneders parforhold leder den psykiske vold også til fysisk vold. Han manipulerer hende til at tro, at når voldsepisoderne opstår, er det hendes skyld. Det er hende, der provokerer ham og dermed også hende, der skal sige undskyld. 

Efter enden på deres forhold, har Marie flere gange fået kommentaren: ”Hvorfor slog du ikke bare op?”

At Marie efter voldsepisoden ikke bare skyndte sig at gøre det forbi med Mads, skyldtes at hun stadig kunne se alle hans gode kvaliteter, og håbede at det bare var en periode, de skulle igennem. Marie forklarer at hun dengang klyngede sig til håbet om, at han ville blive bedre og behandle hende bedre. Hun håbede på en fremtid med ham.

”Han var betænksom og fik mig til at føle mig tryg og elsket. Han begyndte også at snakke om at stifte familie, og selvom jeg jo overhovedet ikke var dér endnu, var det stadig rart at høre.”

Stalking medførte PTSD 

Tre år senere bryder Marie ud af forholdet, og hun flytter, men Mads bliver ved med at chikanere hende. 40 opkald om dagen, SMS’er, Facebook-beskeder, e-mails, beskeder via MobilePay. Hun blokerer ham samtlige steder, men hun glemmer at gøre sig usynlig på Snapchats kort-funktion. Her finder han hendes adresse og lægger nu sedler og gaver ude foran døren. Nogle gange opsøger han hende også i beruset tilstand, og hun må ringe til politiet, for at få ham fjernet. I dag har hun hemmelig adresse.

Mads’ massive stalking fører til at Maries krop går i fuldt alarmberedskab. En dag får hun et opkald fra sin roomie: ” Mads lige har været her.” Og så er Marie nødt til at tage en anden vej hjem, for at være sikker på at undgå ham. 

Den konstante frygt for at rende ind i ham medvirker, at hun får flashbacks, når hun er ude at handle ind. En voldsepisode spiller sig ud inde i hendes hoved. Hendes krop går i stå. Træk vejret, træk vejret. 

Det er snart et år siden, Marie kom ud af forholdet. I august begyndte Marie forløbet hos sin psykolog. Sammen med psykologen er Maries PTSD blevet mildnet, og det er nu halvanden måned siden, Marie sidst havde et flashback. De næste sessioner vil have fokus på genopbygning af Maries selvværd. 

En forklaring, ikke en undskyldning

Mads og Marie var hinandens første kærester. Og netop det aspekt har haft indflydelse på hendes opfattelse af, hvordan et forhold bør være. Hun havde aldrig prøvet det før. De havde aldrig prøvet det før. Gennem isolation, skyld og nedbrydning af Maries selvværd, havde han gjort hende afhængig af ham.

”Jeg følte mig grim, uintelligent, evneløs og ude af stand til at tage vare på mig selv. Han fik mig til at føle, at jeg ikke var noget som helst uden ham.”

Med en blød, nærmest medlidende, stemme, fortæller hun, hvordan Mads i sin barndom er blevet udsat for både psykisk og fysisk vold fra begge forældre. Og Marie kan godt se parallellerne mellem ekskærestens opvækst og hans opførsel i deres parforhold. 

”Det har forklaret det.” Siger hun med tryk på ordet ’forklaret’. ”Men det er ikke en undskyldning for at gøre det.” 

Fakta om voldsspiralen fra Danner.dk
Modellen forklarer, hvordan vold påvirker den voldsudsatte over tid, og hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da den langsomt bliver en del af deres hverdag. Voldelige forhold begynder ofte med en stærk følelse af kærlighed og forelskelse. Volden kommer som regel først ind i forholdet efter et stykke tid og vokser derefter støt. Grænserne for det normale skubbes gradvist. Voldens alvorsgrad og frekvens øges typisk, og den voldsudsatte begynder ofte at føle sig delvist eller fuldt ansvarlig for volden eller føle, at den er berettiget. Forholdet skifter hele tiden mellem kærlighed og vold, hvilket bidrager til den udsattes forvirring og manglende dømmekraft. Forståelse af, hvordan volden typisk eskalerer i en negativ spiral, gør det lettere at forstå, hvorfor det kan være svært at forlade udøveren. Vold bliver gradvist normen.